Min mors have

Jeg har valgt at koncentrere mig om haven som min biotop - Haven og dens plante- og dyreliv.

Min biotop/min have ligger ved et dejligt hus på en stille villavej i Vojens, en lille by i Sønderjylland.
Huset og haven omkring vækker mange dejlige minder hos mig. I huset er jeg nemlig født og opvokset og i haven omkring har jeg leget og opholdt mig meget både sommer og vinter, i regnen, i sneen og i solskinnet. Mit barndomshjem og barndomshave. - Her føler jeg mig hjemme og altid godt tilpas.



Jeg går mig en tur rundt omkring i haven, og støder hurtigt på den første af havens faste beboere, Solsorten - Den flyver skræppende forbi mig, meget tæt på mig - for så igen at forsvinde ind i hækken eller op i det nærmeste træ. Dens skræppen var nærmest som en advarsel eller en besked til mig om, at nu skulle jeg tage mig i agt og træde varsomt. Nu var jeg trådt ud i naturen, i dyrenes og planternes univers - Nu skulle jeg geare ned og tage den med ro, tage hensyn til naturen og alt levende omkring mig.


Økosystemet i parcelhus-haven:

Et økosystem omfatter samspillet mellem de levende organismer og deres fysiske omgivelser. - Jorden i min mors have er således at betragte som ét stort økosystem. - Inden for et økosystem er alle levende organismer på forskellige måder påvirkede og afhængige af andre organismer og af omgivelsernes klima og jordbund. Sneglen f.eks. spiller en stor rolle i havens økosystem dels som nedbryder af dødt plantemateriale, ja end da ådsler, dels som føde for mange af havens andre dyr.

Regnorme spiller ligeledes en stor rolle for havens økosystem ved bl.a. omsætningen af døde blade, som de trækker ned i jorden, hvor fugtigheden yderligere fremskynder nedbrydningsprocessen. De sønderdelte partikler kan gå gentagne gange igennem smådyrene, der hver gang udnytter mikroorganismerne. Denne detritusfødekæde (se detritus) er meget vigtig i skovbundens, markens og skovbækkenes økosystemer.

Fødekæde / Fødenet i haven:

I et økosystem er en fødekæde den rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en solsort, som selv bliver ædt af en en kat.

Naturens fødekæder er dog i den virkelige verden meget mere komplicerede. F.eks. kunne solsorten også blive ædt af en duehøg, og solsorten kunne have overlevet ved at æde fluer i stedet for myg. Myggen kunne blive ædt af en musvit eller en svale, og katten kunne lige så godt have ædt kattemad eller mus. Derfor er det mere dækkende at tale om fødenet.

 Solsort hannen

Solsorten er Danmarks mest talrige ynglefugl. Hannen er helt sort med gult næb, mens hunnen er mørkebrun og har næb i samme farve. Når solsorten flygter, høres et meget iørefaldende, skingert kald. Fuglen har også et alarmkald i et meget højt toneleje, der bruges til at advare artsfæller mod f.eks. rovfugle og muligvis også mennesker (mig, tidligere, da jeg trådte ud i haven).  Solsorten søger mest føde på jorden. Den lever hovedsagelig af animalsk føde,  specielt regnorm, som den lytter sig frem til. Den tager også andre mindre smådyr som snegle og insekter. Om vinteren supplerer den med bær og frugt, nedfaldsæbler. Den besøger også gerne foderbrættet, hvor den både spiser brød og fedt.

Kaldenderen siger november og efterår - men græsset er stadig smukt og grønt - specielt i dag, hvor regndråberne pryder de grønne strå. Det ser man normalt ikke, når man blot vader hen over plænen, men i dag stopper jeg op og sætter mig ned - helt tæt på og tager det smukkeste billede.

Græs tilhører plante familien Gramineae eller Poaceae. Der er over 10.000 græsarter  i Gramineae familien. Græs til brug i haver eller størrer arealer inkluderer Alm. Rajgræs kaldet Lollium Perrenne.

På væggen ind til min fars hobbyrum sidder dette grønne insekt. - Den sidder lige hen over en revne i muren, hvor den muligvis kan finde noget spiseligt eller måske sidder den bare og tager sig et hvil efter en lang flyvetur.

En bille krydser min vej gennem haven - Den stormer afsted på sine små ben og gemmer sig slutteligt under det gule blad på jorden.

I hækken sidder spyfluen - Den sidder helt stille og lader sig ikke forstyrre af mig overhovedet. Jeg kommer ganske tæt på med mit kamera og får lov til at tage et rigtig godt billede.

Da mine fødder efterhånden er godt våde og kolde efter min havevandring i det forkerte fodtøj, går jeg et smut inden for til min mor som venter med en varm kop kaffe. - Hun spørger til hvad jeg finder rundt omkring i haven og er lidt bekymret for om jeg er stødt på dræbersnegle. - Men nej, jeg har ikke fundet en eneste dræbersnegl på min vej, heldigvis. 

        
Billede af dræbersneglen      Billede af almindelig skovsnegl

Det mest karakteristiske træk ved dræbersneglen er, at du gerne finder utrolig mange individer samlet pr. kvadratmeter sammenlignet med almindelige skovsnegle.

Hvor de danske skovsnegle typisk får ca. 40 unger om året, får dræbersneglene nemlig ca. 400 unger om året. Så har du mange snegle i din have, er der sandsynligvis tale om dræbersnegle.

Men snegle finder jeg dog alligevel i haven - Søren snegl, havesneglen med sit hus på ryggen hygger sig rundt omkring i bedene, hvor den spiser sig igennem både grønne og visne blade. Lidt endnu er sneglen at se i haven. Når efteråret rigtig falder på, lukker sneglen sit hus til med et låg af slim og går i dvale - lige indtil et nyt forår atter bryder frem.

I umiddelbar nærhed af havesneglen finder jeg en regnorm. Stor regnorm er navnet, og meget almindelig overalt i de danske haver. Den træffes især, hvor der er god mulfjord, og den graver gange, som kan være flere meter dybe. Der findes mange forskellige arter af orme, men stor regnorm er den bedst kendte. Det er fx stor regnorm, der som regel bruges som madding på fiskekroge. 
Stor regnorm lever især af døde planter, men den spiser også døde dyr, bakterier og svampe. 

Et sted i haven finder jeg pludselig en nød. I første omgang undrer jeg mig meget, idet der ikke er nøddetræer eller buske i min mors have. Men jeg ved, at her af og til er egern, mus, spætter, krager, skader og mejser. Dyr som alle spiser nødder, dyr som måske har været ved at samle ind til deres vinterforråd, og som måske har tabt en nød på sin tur igennem haven.

Egernet lever af et meget bredt spektrum af føde. Nåletræsfrø, bog og agern er dog vigtige dele af kosten. Heri indgår også dyrisk føde, eksempelvis fugleunger.

Husskaden er også en typisk gæst i haven.

Som barn lukkede jeg altid mine vinduer, når jeg så skaden komme forbi, idet jeg havde hørt og læst mange historier om, hvordan den stjal alt skinnende med næb og klør. Jeg drømte om, at finde dens rede fyldt med dyrbare og værdifulde skatte. 

Husskaden er med sin sorte og hvide fjerdragt med de metallisk skinnende fjer, med det grønne og violette skær og den lange, kileformede hale, en letgenkendelig fugl. En ret støjende fugl, som udstøder nogle iørefaldende, grove og skrattende kald/lyde "tjak-tjak". Husskaden er noget nær altædende, spiser alt lige fra insekter, snegle, orme, fugleæg og -unger, småpattedyr, ådsler, frugter, frø til agern og korn. 

Billedet ovenfor viser - ca. midt i det hele, mellem tørre blade og smågrene - et lille spindelvæv. Et spindelvæv på jorden, det har jeg ikke set særlig ofte. 

Det jeg kan finde frem til er, at det kunne være et spind fra mariehøne-edderkoppen. En ellers meget sjælden set edderkop-art i Danmark, men dog alligevel observeret enkelte steder i Jylland igennem tiderne, en art, som lever størstedelen af sit liv nede i jorden. Den lever, så vidt jeg har kunnet finde frem til på heder og i lyngbakker. Den er meget varmekrævende, og man finder den især på sydvendte skråninger, hvor der er læ og godt med sol. Derfor undrer det mig meget, at det skulle være dens spind, som jeg finder i min mors have en efterårsdag i november. 

  Hannen    Hunnen

Mariehøne-edderkoppen er et rovdyr. Den laver et lille fangstspind over sit rør, og her fanger den sit bytte. Byttet består især af biller, og man finder tit store løbebiller og skarnbasser i spindet.

HVEM KRADSER BARKEN AF TRÆET ?

Jeg stødte på denne ridsede træstamme i haven, og er efter nærmere undersøgelse og eftertanke blevet enig med mig selv om, at det bestemt må være en huskat, som har hvæsset sine kløer i træet. - Det er kattens naturlige adfærd at hvæsse kløer. Den gør det for at holde kløerne i orden, afsætte duft-stoffer, afmærkning af territorium. 

Katten er det ultimative rovdyr. Den er skabt til at fange og dræbe sit bytte og befinder sig øverst i dyrenes fødekæde. Fantastiske hørelse, skarpe tænder, store øjne, knivskarpe klør og stærke, adrætte krop betyder, at man bliver nødt til at tage katte med alvor. Med følsomme knurhår, som hjælper dem med at føle sig frem, og en lang hale, som giver balance, bevæger de sig stille og graciøst, og deres kamuflerende farver hjælper dem med at følge byttet uden at blive opdaget.

Mulvarpen sætter sine tydelige spor i haven, ikke til at tage fejl af, og den kan ødelægge både græsplænen og blomsterbedet - Den lever af orme, men supplerer med insekter og deres larver. Muldvarpen opbygger ikke kropsfedt, den er nødt til at spise vinteren igennem, og går derfor ikke i hi. De er mest aktive i efteråret og det tidlige forår.

Pindsvinet tøffer af og til rundt i haven, det har vi set så tit - men lige nu er de svære at få øje på. - Inden vinteren for alvor sætter ind, og føden helt forsvinder, tilbringer pindsvinene al deres vågne tid med at søge føde og spise, så de kan få det livsvigtige fedtlag, som kan bringe dem helskindet igennem deres lange vinterdvale. - På pindsvins righoldige menukort står bl.a. biller, snegle, larver, ørentvist, stankelbenlarver, regnorme, sommerfuglelarver og andre insekter og smådyr. Møder pindsvin en svag fugle- eller museunge bliver den også spist. Fugleæg, som ligger på jorden, er en delikatesse som sultne pindsvin ikke går forbi. Pindsvin æder ådsler, også selvom det døde dyr er en artsfælle.

Haren er naturligvis også at finde i min mors have - Den er et skumrings- og et natdyr, som gemmer sig væk om dagen for at hvile, og først kommer frem om aftenen for at spise, så derfor støder jeg desværre ikke på den på mine havevandringer. Vi ser den af og til ud af vinduet, og specielt om vinteren, i sneen kan vi være heldige at finde fodspor efter den også. - Haren er altid på vagt. Den bliver jaget af alle mulige rovdyr - ræv, husmår, skovmår, iler og rovfugle som musvåge, krage og råger.

 En lort i tidslen

Gæt en lort - får mig til at tænke på Naturpatruljen med Doktor Pjuskebusk, Martin og Ketil - Et rigtig godt børneprogram, som fortæller om naturen og alle dens finurligheder. en super udsendelse, som jeg har set i utal af gange sammen med mine egne børn. - Lorten midt i tidslen har jeg bestemt til at være lorten fra et pindsvin.

Når vi nu snakker om at gætte en lort, så tænker jeg, at det ville være vældig interessant - som naturpædagogisk aktivitet - at tage en gruppe børn med ud i natur for at finde og undersøge dyrelort...- 

Pædagogisk aktivitet:

Gå sammen med børnene ud i naturen og led efter dyrelorte (børnene opdeles i små grupper af ca lige mange børn samt 1 voksen).

Når I har fundet én lort, tager I et billede af den med et kamera eller en telefon og gæt så på, hvilket dyr, der har lavet den. Find f.eks. 5 eller 10 lorte mere på den måde. - Tag små "reagensglas" ell. lign. med ud i naturen, som I kan lægge jeres lort i sammen med en lille seddel, hvorpå der noteres, hvilket dyr I tror er lortens ejermand. 

Når I kommer hjem til f.eks. børnehaven "fremkaldes" billederne, sammen med børnene - I ser efterfølgende på de billeder og undersøger I igen lortene ved hjælp af bøger omkring dyrelorte (FIND EKSEMPEL PÅ BOG OG SÆT LINK IND HER). Tæl point for hver lort, jeres gruppe har gættet rigtig. Hvilken gruppe gættede flest dyrelorte korrekt ?

En anden pædagogisk aktivitet, som jeg kunne tænke mig at afprøve i haven må bestemt være noget, hvor bålet indgår. Samværet omkring bålet er en god mulighed for ro og fordybelse, og for samtaler og fællessang. 

Inden vi går til bålpladsen i haven - har børn og voksne sammen været på tur og samlet kviste og grene, som både skal bruges til brænde, men også pinde, som børnene hver i sær skal bruge som snobrødspinde. 

I køkkenet har nogle af børnene været med til at lave snobrødsdejen klar, og sammen går vi nu alle ud i haven. De voksne tænder bål op, og imens sidder børnene og snitter deres snobrødspinde færdige. Vi bager slutteligt vores snobrød i ro og mag hen over de smukke flammer, mens vi måske synger sange eller måske får fortalt en julehistorie, som handler om jul og nisser. Det er jo december..... 

Naturen er en gave til børn i udvikling - Det at inddrage natur i pædagogisk arbejde åbner mulighed for at

• stimulere sanser, oplevelse og opmærksomhed

• skabe erfaring, glæde og begejstring

• udvikle motorik, styrke og balance

• modvirke overvægt og fremme sundhed

• understøtte nærvær og fordybelse

• udvikle fantasi og kreativitet

• træne sprog, begreber og samarbejde

• give kendskab til dyr, planter og økologi

• opøve indlevelse og forståelse

• styrke omsorgsevne og hensynsfuld færdsel.

Ethvert af de seks læreplanstemaer kan kvalificeres gennem arbejde med natur. Ikke således at forstå, at naturen i sig selv garanterer børns læring, trivsel og udvikling. Det afgørende er de rammer og aktiviteter, som institutionen byder på, og du som pædagog understøtter. Børns tidlige sansninger, oplevelser og erfaringer er det fundament, som de videre i livet skal basere deres

omverdensforståelse og selvopfattelse på. 

 Mælkebøtten i november

Mælkebøtten står i november kun tilbage med sine grønne blade - Den gule blomst er forlængst forsvundet og de hvide dunede frø er spredt for alle vinde. Jeg synes, at blomsten er smuk i alle dens perioder. Om den står gul, hviddunet eller kun grøn. Endvidere fungerer den som foder for vores marsvin, et luxus-måltid, som de elsker at smæske sig i. 

Der er mos at spotte i mellem de fine græsstrå i plænen, og det er min mor og hendes havemand ikke så vild med. Personligt synes jeg, at det er meget kønt, og naturligt. Græsset konkurrerer med kløver, ukrudt og mos, og da det nu er en græsplæne, kan jeg godt forstå, at der jo helst skal være mest græs af finde. Hvis mos gror i haven, er det et tegn på at græsset på plænen får for lidt sollys.

Mos kan også gro op af træerne. Det er ligegyldigt om træet er dødt eller levende, så længe mosset får fugt og skygge.  Mos har stor betydning for økologien, mikroklimaet og vigtig for en lang rækker insekter og dyr i haven.

En skov der har meget mos er ofte mere artsrig, frem for en skov hvor mosset ikke trives. 

Nogle af havens træer, deres stammer og grene er dækket af en grøn/gul belægning, som ser meget farlig og usund ud. Lav kaldes gevæksten, som både er en form for alge og samtidig også en svamp. Lav er en organisme helt for sig selv. Faktisk to organismer, der lever sammen til fælles nytte. Vi kalder denne livsform for symbiose. Lav skader ikke planterne, men kraftig lavvækst på grenene kan altså være en indikation, en antydning af, at den pågældende busk eller træ, ikke vokser optimalt.

 Agertidslen

Yderst i græsplænen finder jeg en tidsel. En "grim" lille fyr, som jeg ofte, som barn er blevet stukket af, under fødderne, om sommeren, når vi legede barfodet i haven. -  Agertidselkimplante med fem blade er navnet på planten, vil jeg mene -  Agertidsel hører til kurvblomstfamilien ligesom følfod, svinemælk, mælkebøtte m.fl..

Imellem græs og strå i haven vokser masser af kløver. 3-kløver nok mest, men hvis man er heldig, finder man måske en 4-kløver - og så skulle man vist være så heldig at finde lykken og meningen med sit liv, synes jeg at kunne mindes. Kløverplanter er gennem tiden blevet tillagt både helsebringende og magiske egenskaber, specielt 4-kløveren, som - husker jeg - var vildt spændende at lede efter og opnå at få fingrene i. At kløveren har fire småblade, skyldes en mutation i plantens arveegenskaber. Et sjældent fænomen, vil jeg mene, men fem-, seks- og syvkløvere skulle også være fundet rundt omkring, og efter sigende skulle rekorden være en trettenkløver.

   

Alm. pigsvamp - stadie 2                         Alm. pigsvamp - stadie 1

I haven finder jeg også nogle fine lyse svampe. - Håber, at de stadig står i plænen næste gang jeg besøger haven, idet jeg glemte at fotografere deres stilk, og stilken er vist meget vigtig, når man skal bestemme navnet på svampen........ Fortsættelse følger.........

 Alm. pigsvamp - stadie 3 

Sådan ser svamp nr. 1 ud 5 dage senere.... Svamp nr. 2 er fuldstændig væk. Jeg spørger min mor, om havemanden måske har været på spil, men nej - det må være dyrene, som har spist den fra ende til anden. - Jeg er nu nået frem til den konklusion, at begge svampearter er af samme slags, blot i 3 forskellige stadier. - Almindelig pigsvamp må være navnet.  

En live optagelse fra haven - et efterårs-stemnings-billede.

Brændenælde er sjældent særlig velset, og det samme gør sig gældende i min mors have - Nærkontakt med den er en ubehagelig oplevelse, det svider og irriterer lang tid efter. Brændenælden brænder på huden og deraf navnet. Men brændenælden kan også godt være andet end et irritationsmoment, de er faktisk de rene vitaminbomber, når man bruger dem i madlavningen.  Suppe og brændenældepesto skulle man kunne frembringe af planten. Sidst nævnte ville jeg måske forsøge mig med, sammen med min teenagedatter, som er storforbruger af pasta og pesto. - En anledning til at få hende med ud i den friske luft og lære hende lidt om vores dejlige natur.

I kanten af haven, grænsende op til terrassen står der en meget smuk lavendelplante. Trods efteråret er den stadig køn og velduftende. I dag bliver lavendel i privathaverne først og fremmest dyrket til pynt, for eksempel som kantplante eller i krukker. Tidligere har lavendel været anvendt til en række formål i husholdningen og kan selvfølgelig stadig anvendes til disse formål. Mest kendt er det at tørrede lavendelplanter skulle kunne holde møl væk fra klædeskabet. - Ud over at lavendelen er smuk og velduftende er den også et hit i haven, hvis man kan lide at studere de elegante og farvestrålende sommerfugle.